Raceprofil

Cimarron Uruguayo kommer fra Uruguay og racen bruges til hurde- og gårdhund.

Helt nøjagtigt hvorfra den nedstammer er ukendt, men man ved, at nedstammer fra hunde, som kom med spanske og portugisiske erobrere til Uruguay i 1700 tallet. Man ved, at der bag lå en eller anden race fra mynderacerne blandet med molosser og også en eller anden type af hyrdehund.

Cimarronen har hjulpet farmere gennem århundreder og på det her tidspunkt blev der blandet lidt med hundene fra Spanien og Portugal og det endte med Cimarron Uruguayo, en hund, som er meget udholdende, intelligent og kunne overleve under meget hårde forhold.

Mange af Cimarron Uruguayoerne levede for længe siden i næsten vild tilstand, hvor kun de stærkeste overlevede. De tilpassede sig forholdene og der, hvor der var godt med føde, begyndte de at blive en fare for levende dyr og endda mennesker. Det førte til nedskydningen af Cimarron Uruguayo på foranledning af myndighederne i slutningen af 1800 og i begyndelsen af 1900 tallet. Der er beretninger om titusindvis.

Men det lykkedes nogle tæver med hvalpe at flygte til Olimar River og Cerros Largos.
Mange farmere ved Cerros Largo kendte til Cimarron Uruguayo’ens evner og intelligens og her indledtes et selektivt arbejde for at bevare racen ren. Takket være dette arbejde fra farmerne ved Cerros Largos kan vi i dag nyde Cimarron Uruguayo’s kvaliteter.

I 1969 blev en Cimarron Uruguayo for første gang vist på en officiel hundeudstilling, som blev organiseret af den uruguayanske kennelklub. Der blev lavet den første egentlige standard på racen, som den vi har i dag udspringer fra. Her startede en meget væsentlig udvælgelse af de grundlæggende hunde og i dag er der mere end 4500 registrerede hunde af racen, som er officiel nationalrace for landet Uruguay.

I de senere år er racen gennemgået en stor udvikling takket være lokale entusiaster og avlere i andre lande, særligt i Argentina og Brasilien. Den gradvise udbredelse af racen er nøje undersøgt og overvåget og der tages hånd om alle egenskaber, herunder arvelige egenskaber samt sundhed og temperament.

Racen er en gård- og vagthund. Den kræver regelmæssig træning for eksempel lydighed, agility eller vildtspor.

Helhedsindtrykket er en middelstor hund med kort pels med underuld, som er let at holde. Den skal være balanceret. Intelligent og lærenem og livlig. Den er god til hyrdearbejde, agility, lydighed og vildtspor. Den skal give indtryk af at være udholdende eftersom de skal kunne leve under endda særdeles hårde vejrforhold. Det er en hund, som er meget hengiven over for sin hyrde og den flok, som den er sat til at passe på- Fremmede mennesker ignorerer den gerne.

Takket være sine stærke vagt – og hyrdeegenskaber, skal der arbejdes med den og det kræver meget af ejeren. Derfor er det også en hund, som kun erfarne hundefolk bør eje.